​Psykolog Vibeke Bie

v/Livsfabrikken

​Rosensgade 38D

8000 Aarhus C

Parterapi

En fælles indsats

Parterapi kan være relevant, når man gerne vil gøre en fælles indsats for at udvikle sit parforhold. Alle oplever, at der med tiden dukker problemer op i et parforhold som skal håndteres. Nogle vil også opleve, at de sidder fast i destruktive mønstre når de forsøger at løse problemerne, og at problemerne derfor langsomt kører i hårdknude. I denne onde cirkel kan det føles som om man i kampen for at komme ud af krisen i parforholdet, stik mod hensigten ikke kommer væk fra problemerne men i stedet kommer længere væk fra hinanden.

Kom videre med mindfulness og værdibaserede handlinger

Gennem parterapi kan I træne at få øje på de destruktive mønstre I typisk ender i og som ikke hjælper jeres parforhold videre. I vil blive præsenteret for og trænet i nye måder at møde hinanden på, der bygger på principperne fra mindfulness. Fx at møde hinanden åbent, nysgerrigt og fordomsfrit frem for pr automatik at styre efter de stressende tanker, der dukker op og af de smertefulde følelser I hver især mærker. I stedet får I mulighed for at finde ind til det, der samler jer, jeres værdier, og finde måder at lade disse værdier komme til udtryk på til gavn for jer som par.

Kontakt

Ring til mig eller send en mail. Så kontakter jeg jer hurtigst muligt for at høre nærmere om jeres behov.

Some people go through life. Other people grow through life.

Heddy Schleifer