​Psykolog Vibeke Bie

v/Livsfabrikken

​Rosensgade 38D

8000 Aarhus C

Supervision af læger

Som læge er du dit eget vigtigste redskab i dine samtaler med dine patienter. Dine færdigheder inden for psykologisk assessment og intervention er afgørende og holdes ved lige og skærpes af supervision.

Jeg har siden studietiden interesseret mig særligt for det vigtige læge-patient samarbejde. Et samarbejde der foregår med alle salgs mennesker - også dem, der ikke søger psykolog. Et samarbejde, der både rummer de meningsfulde og de vanskelige samtaler - og nogle gange er det meningsfulde og vanskelige til stede i én og samme samtale. 

Hver måned superviserer jeg læger både individuelt og i gruppe, og du er meget velkommen!  

Individuel supervision

Jeg har en del læger i individuel supervision. Det er alle slags læger - både yngre og ældre læger, læger med ledelsesansvar, almenmedicinere og andre specialområder. Form og fokus varierer, men fælles for alle har været et ønske om at blive klogere på sig selv, sit virke og sine virkemidler. Her kan du afdække dine værdier og dine styrker og kigge nærmere på de udfordringer og barrierer, du måtte opleve stå i vejen for din udvikling og trivsel i dit såvel faglige som private liv. 

Gruppesupervision

Du kan starte i gruppesupervision, hvis du enten er i gang med at sammensætte en ny gruppe eller allerede er i en veletableret gruppe, der har lyst til at blive inspireret af en ny tilgang eller ny supervisor. Målet vil være at kunne integrere Acceptance and Commitment Therapy som en naturligt del af din psykologiske og kommunikative værktøjskasse, der kan bringes i spil uanset om fokus er terapi, coaching eller støttende samtaler med dine patienter.

Ring eller send en mail, hvis du ønsker at høre mere om muligheder og priser.

​​

Livet forstås baglæns - men må leves forlæns.

​Søren Kierkegaard