"​Jeg tror på et liv før døden, og det har jeg i sinde at leve."

- Malene Schwartz

Smerter, handicap eller kronisk sygdom

Uanset om man er født med eller senere i livet får smerter, et fysisk handicap eller en kronisk sygdom kan det for mange mennesker være ensbetydende med en livssituation, der kan være svær at forlige sig med eller finde sin vej i. 

En kamp med vilkår

Du har vilkår i livet, der vil medføre mange smertefulde oplevelser - også psykisk. Det kan være rigtig svært at acceptere, og det kan være endnu sværere at se, hvad du har mulighed for at ændre. Her er det let at blive fanget af tanker om, hvor uretfærdig din situation er. Måske fanges du i smertefulde bekymringer for fremtiden, eller bekymringer for hvordan andre vil møde dig, eller synes at møde dig lige nu. Måske overvældes du, fanges af tristhed og får lyst til at trække dig. Den indre kamp kan føre til stilstand i livet, en følelse af magtesløshed, eller at livet forsætter for alle andre, mens man selv står tilbage på sidelinjen. Den indre kamp kan også føre til fornægtelse, måske for at fastholde en drøm om at nå bestemte mål eller leve på en bestemt måde. Det kan dog risikere at føre til handlinger, hvor man stik mod hensigten ender med at misbruge sine ressourcer, så den livssituation, man står i, forværres.


Lev et meningsfuldt liv

Gennem vores samtaler, vil jeg gerne hjælpe dig med at se på din situation, dine udfordringer og muligheder med nye øjne. Vi giver plads til at se på, hvordan verden ser ud lige nu, så du kan agere i netop denne verden og ikke i den verden, dine tanker synes, burde eksistere eller frygter eksisterer. Når vi vælger at se på din situation med nysgerrighed, kan vi undersøge, hvad hvad der giver mening for dig at bruge dine ressourcer og dit engagement på. Vi kan undersøge, hvad der står i vejen af fysiske og psykiske barrierer og finde måder at håndtere disse barrierer på, så du kan afstemme dine handlinger og mål, så dit liv stadig eller igen handler om og bruges på det, der er meningsfuldt for dig.


Kontakt mig​

Udfyld formularen med dine oplysninger og jeg vender tilbage hurtigst muligt. 

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt