"Intet er helt selvfølgeligt. Alt er nyt og mærkværdigt. Intet er omsonst. Alt har sin tid, som er nu."

- Benny Andersen

Skræddersyede workshops og kurser

​Workshops og kurser skal ramme plet og være aktuelle i deres budskab. Ellers er de ikke relevante og kommer ikke til at gøre nogen forskel. Det er vigtige pejlemærker for mig, når jeg udvikler mine ydelser, og derfor udvikles de altid i tæt samarbejde med dig som opdragsgiver.

Når du henvender dig, vil jeg derfor gerne tale med dig om dine eller jeres ønsker og idéer. Vi indkredser, hvem foredraget eller kurset skal målrettes, hvilken forskel det skal gøre, og hvad de økonomiske muligheder er. Sammen finder vi den helt rigtige løsning til jer, og når jeg går i gang med at udvikle det specifikke indhold, aftaler vi også at ringe sammen, så jeg kan afstemme og justere indholdet undervejs.

Alle emner og foredrag kan også udvides og gøres til tema- eller kursusdage, hvor jeg agerer inspirator, underviser eller styrer processen efter behov. Prisen fastsættes efter opgavens indhold og omfang. Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til mig for en snak om idéer og muligheder. Du kan se eksempler på emner, jeg ofte underviser i herunder. 

Idéer til workshops eller kurser

  • Introduktion til ACT: De sidste 10 år har jeg arbejdet med at introducere og træne psykologer, læger, tandlæger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister i at bruge metoden Acceptance and Commitment Therapy (ACT) i deres daglige virke. Noget af det spændende ved ACT er, at vi har med en metode at gøre, der er særdeles velegnet til alle slags samtaler, hvad end det er støttende samtaler, vejledning, coaching, supervision eller terapi, og ACT er således et fantastisk redskab til forståelse af og hjælp til mennesker i mange forskellige sammenhænge. Til inspiration kan du læse mere om min brug af ACT samt om de ACT-kurser, jeg underviser på, der er åbne for tilmelding.

  • Genoptræningsforløb og ACT: Arbejder du med genoptræning og rehabilitering, måske på et sygehus, rehabiliteringscenter eller i privat praksis? Så har du oplevet på nærmeste hold, hvordan den psykologiske rigiditet vs. fleksibilitet spiller ind ift. menneskers evne til at indgå i et behandlings- og genoptræningsforløb. Dyk ned i hvordan ACT kan bruges som redskab til både at styrke fleksibiliteten hos jer, de fagprofessionelle, når I møder menneskelig lidelse og rigiditet og hvordan I med en adfærdsbaseret og til tider mere legende tilgang, kan styrke jeres patienters fleksibilitet og mulighed for at håndtere de barrierer, de oplever, og genvinde eller udvikle nye færdigheder.
  • ​Kronisk lidelse, identitet og vitalitet: ​Livet med en kronisk lidelse har noget til fælles på tværs af lidelser og mennesker og noget, der er specifikt udfordrende for den enkelte lidelse og det enkelte menneske. Når jeg holder workshops og kurser om livet med kroniske lidelser og det psykologiske arbejde forbundet hermed, tilpasses oplægget, hvad end det er til patienter eller behandlere, med viden om og metoder til håndtering af både de generelle og de specifikke udfordringer. Du kan også læse mere om mit arbejde med fysiske sygdomme og kroniske lidelser her.​​
  • Misbrugsbehandling og ACT: ACT har vist sig effektiv overfor misbrug generelt, hvilket særligt kobles til kombinationen mellem at styrke patientens evne til villigt at opleve uønskede følelser og impulser uden at handle herpå alt imens patienten støttes i at få øje på det større billede og træne færdigheder, der kan understøtte dette: Nemlig at gøre livet værd at leve.​​​

  • Brænd i dit liv uden at brænde ud: Er et emne, der handler om, hvad stress og udbrændthed er, og hvordan stress kan forebygges som en naturlig, konstruktiv og endda meningsfuld del af hverdagen både hjemme og på arbejdspladsen. Brænd i dit liv uden at brænde ud er blevet holdt som foredrag og oplæg til dialog på mange forskellige slags arbejdspladser herunder også i lægeklinikker. Du kan læse mere om mit arbejde med stress og trivsel her.

Kontakt mig​

Udfyld formularen med dine oplysninger og jeg vender tilbage hurtigst muligt. 

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt